Traditioner

Nu er det jo den søde juletid vi går i møde og i år, er det Signes første jul i den forstand, at hun er stor nok til at forstå, hvad der foregår og få fortalt historier om julemænd og nisser.

Det er så også i år, jeg/vi skal finde ud af, hvilke juletraditioner, hun skal have med sig. Man kan sige det er et øveår, for sandsynligvis vil dette år, ikke være et hun kan huske mange år frem, men omvendt har jeg hørt, at når man først er startet på én måde, har det en tendens til at hænge ved, så man kan ligeså godt komme godt fra start.

Det er ligesom mig, der står for juleriet her i huset. Måske er det meget typisk, men faktisk synes jeg det er lidt øv, at manden i hjemmet ikke tog del i julepyntning med samme entusiasme som de to tøser... -hans indsats var at hente kassen op fra kælderen og så ellers indtage sofaen, mens diverse nisser og engle indtog hjemmet. Sådan er det nok bare, og så længe han lader mig gøre det, uden større indvendinger så har jeg nok ikke noget at klage over.

Det er nu ikke fordi jeg er nogen Gertrud Sand, hvad angår julepynt. Jeg har enkelte pynteting, en julevoksdug og homemade julehjerter, der hænger i loftet og røde stearinlys, men ellers er det nu ikke fordi jeg synes vores hjem er over julet. -og igen så længe manden min ikke brokker sig, går jeg ud fra han er enig. :-)

Og så er der jo pakkekalenderen. Jeg ved ikke hvad den generelle holdning til en sådan er, men da jeg var lille havde vi altid pakkekalender og den står bare som et meget klart juleminde. Min mor har selv lavet kalenderen og jeg har altid syntes den var så fin. Og så den der spændte fornemmelse i maven, når man gik i seng den 30. november og når man så stod op den 1. december og fandt kalenderen, hvor der er i hver eneste lille fine ring, hang en fin fin gave. Oh fryd og så var det virkelig jul. Dette naturligvis kombineret med glæden over at have fundet alle de velkendte juleting frem fra kasserne og fulgt deres indtagen af deres vante pladser rundt omkring i hjemmet. Og selvom vi måske var flyttet, var det alligevel stort set de samme møbler de enkelte ting, var placeret på. Min kollega sagde fornylig, at da de var flyttet i nyt hus, var den første jul super vigtig, for det gjalt om at få julepynten rigtigt placeret, for det var der det skulle stå de næste mange år...

Jeg ved ikke om min mor havde planlagt det, eller er bevist om det, men det er stort set de samme nisser, der står de samme steder som de altid har gjort :-)

Men tilbage til pakkekalenderen. Da jeg fandt ud af jeg var gravid, satte jeg mig for at lave en pakkekalender til min lille baby. Og det blev sådan mit lille barselsprojekt. Og nu hænger den altså for første gang i stuen, med en fin gave i hver eneste lille ring. Jeg er super spændt på, hvad Signe siger imorgen. Jeg hængte den op i søndags og vi har snakket meget om, at i nat kom julemanden måske forbi med gaver og hvis han gør, så må man få en lille gave hver eneste dag frem til det bliver jul.

Her til aften har jeg skrevet Signes navn på, for jeg har bestemt mig for, at når jeg forhåbentlig engang bliver gravid igen, vil jeg lave en pakkekalender til den lille ny også og jeg vil lade Signe vælge motiv til den, så den lille baby også kan få gaver af julemanden. (og jeg er altså ikke gravid!!!)

Måske er det fjollet, men for mig er det faktisk den vigtigste juletradition jeg gerne vil give videre til min lille tut. Ikke fordi det er vigtigt at få noget, men fordi jeg bare husker det som noget helt særligt, at julemanden kom med gaver og senere, da jeg fandt ud af sammenhængen, at det bare var så hyggeligt, at min mor gjorde det for os. -jeg havde pakkekalenderen med, da jeg var på efterskole og det er jo ikke det, der er i gaverne, der er det vigtige, men tankerne bag og det, at nogen har brugt meget tid på at udvælge, pakke ind og hænge gaverne op, for at glæde en anden, hver dag de vågner. Og det synes jeg er en dejlig tradition at give videre :-)